Marketingassistent søges til barselsvikariat hos Dansk Camping Union
Vi søger en engageret, struktureret og selvstændig marketingassistent til et barselsvikariat hos vores kunde Dansk Camping Union. Har du erfaring med digital markedsføring, sociale medier og indholdsproduktion – og trives du i en rolle, hvor du både planlægger, eksekverer og følger op? Så er det måske dig, vi leder efter!
Dansk Camping Union (DCU) er en medlemsorganisation med rødder helt tilbage til 1926. DCU ejer og driver 19 campingpladser i Danmark og samarbejder med en lang række andre campingpladser i både ind- og udland. Du vil blive en vigtig del af Kommunikationsafdelingen på DCUs hovedkontor i Brøndby, hvor de er 15 ansatte inden for redaktion, marketing, økonomi og administration. De har en hyggelig og uformel omgangstone og arbejder dedikeret for glade medlemmer og verdens bedste ferieform, camping.
Om stillingen
Som marketingassistent vil du få en alsidig rolle med fokus på digital synlighed, kampagner og kommunikation. Du kommer til at samarbejde tæt med både kollegaer og DCU’s campingpladser og får ansvar for en række kerneområder. Dine opgaver vil bl.a. være:
- OPHOLD – Vedligehold og udvikling af præsentation af DCU-Campingpladser i hele kunderejsen fra dcu.dk – fra bestillingsside, kvitteringsmail og ankomst
- DCU CAMPING – Støtte for DCU-Campingpladser med markedsføring af aktiviteter, pladskort, skilte, plakater mv.
- SOME – Planlægge og producere indhold til DCU’s sociale medier (Facebook, Instagram, YouTube m.fl.)
- CAMPINGBASER – Opdatere tekst og billeder på DCU’s campingbaser
- LEAD – Planlægning, eksekvering og opfølgning på aktiviteter der bidrager med leads til medlemskab og bestilling af ophold
- MESSER – Projektansvarlig for udvikling og eksekvering af messer
- TAL – Indsamle og rapportere relevante nøgletal, der skaber indsigt og understøtter optimering af marketingindsatsen
- KOMMUNIKATION – med medlemmer og gæster
- Andre ad hoc-opgaver i samarbejde med teamet
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har erfaring med marketing og/eller en relevant uddannelse. Du har god forståelse for digital kommunikation og flair for både det visuelle og det strukturelle. Du arbejder selvstændigt, er struktureret og trives i en hverdag med varierende opgaver.
Kendskab til CMS-systemer (gerne Drupal), sociale medier og kampagneværktøjer er en fordel. Det vigtigste er dog, at du har mod på at lære og tage ansvar.
DCU tilbyder
Dansk Camping Union tilbyder dig muligheden for at arbejde og udvikle dig i en forening med varierede og spændende opgaver, som du kan være med til at præge i en alsidig arbejdsdag. Stillingen er fuld tid med 37 timer mandag til fredag, men arbejde i weekenden i forbindelse med messer og arrangementer hos forhandlere kan forekomme. De tilstræber en høj grad af fleksibilitet, hvorfor hjemmearbejdsdage ligeledes vil være en mulighed.
Det praktiske
- Opstart: Hurtigst muligt
- Varighed: Vikariatet løber foreløbigt frem til sommeren 2026
- Omfang: Fuldtid
- Arbejdssted: Korsdalsvej 134, 2605 Brøndby
- Løn: Efter kvalifikationer – inkl. overenskomstmæssige goder (HK Handel, Viden og Service)
Du vil blive ansat gennem Flair Group ApS.
Er du interesseret?
Send din ansøgning og CV hurtigst muligt! Vi indkalder løbende til samtale, så vent ikke for længe med at søge.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Vi er klar til at besvare dine spørgsmål