Social- og Sundhedsassistenter søges til et respiratorisk team i Viborg
Er du en natugle, der foruden at trives bedst om natten, er i besiddelse af et stort omsorgsgen? Så er det måske dig, vi er på udkig efter til et respiratorisk team i Viborg
Vi søger dig, der:
- Er uddannet Social- og Sundhedsassistent
- Er en person, der trives med at være vågen om natten
- Er motiveret af at gøre en forskel
- Er fleksibel, loyal og en teamplayer
Erfaring er ikke et krav, vi sørger for grundig oplæring.
Om stillingen:
Der er tale om to stillinger på et respiratorisk team hos en ung mand med søvnapnø, der som følge heraf har behov for natlig overvågning af sin bi-pap maske. Din arbejdsplads vil være i borgerens hjem i Viborg, hvor han bor med sine forældre. Arbejdsopgaverne vil være centraliseret om at skabe en god og tryg hverdag for borgeren.
Den ene stilling udgør 30 timer om ugen, og ligger i tidsrummet 22-08 i en fastlagt vagtplan med arbejde hver 2. weekend.
Den anden stilling udgør 10 timer om ugen, og ligger hver mandag i tidsrummet 22-08.
Det forventes derfor, at du kan varetage vågne nattevagter samt arbejde på helligdage og i weekender.
Vi tilbyder:
- Fastansættelse på kontrakt
- Ordnede overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
- Tæt samarbejde med en fast konsulent
- Team-/personalemøder
- Supervision
- Fokus på din trivsel i hverdagen
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Pernille Schou på 3838 1390 eller medical@flair.dk
Vi ansætter løbende, så skulle stillingen fange din interesse, søg da snarest.