Nyligt Oprettet

Omsorgsmedhjælper søges til ny respiratorisk ordning i Herning

Er du i besiddelse af et stort omsorgsgen, og motiveres du af 1:1 kontakt? Så er det måske dig, vi er på udkig efter til et nyt respiratorisk team i Herning

Om stillingen:

Der er tale om et nyt respiratorisk team, hvor du vil blive en vigtig del af hverdagen hos en mandlig borger der lever med en trachealkanyle, hvorfor han i forlængelse heraf har behov for døgndækkende respiratorisk overvågning.

Borgeren har foruden den respiratoriske behandling behov for hjælp til almindelige plejeopgaver eksempelvis personlig pleje, ernæring via PEG sonde, hjælp til forflytninger (med hjælpemidler) o.l.

Din arbejdsplads vil være på en midlertidig rehabiliteringsenhed i Herning, hvor borgeren er i et forløb, med henblik på senere flytning til et botilbud i Herning.

Vagterne:

Der er tale om 5 stillinger:

  • 2 stillinger på 36 timer i ugen i dagvagter
  • 2 stillinger på 36 timer i ugen i nattevagter
  • 1 stilling på 24 timer i ugen blandet dag- og nattevagter

Der er tale om 12 timers vagter, i både dag- og nattevagter. Vær opmærksom på, at der altid er tale om vågne vagter.

Vi søger dig, der:

  • Er ufaglært omsorgsmedhjælper med flair for omsorg og pleje
  • Er frisk på en udfordrende hverdag, hvor din borgers trivsel er i centrum
  • Er motiveret af at gøre en forskel
  • Er fleksibel, mødestabil og en teamplayer

Om du har erfaring med plejeopgaver samt respiratorisk overvågning, er ikke afgørende, idet der vil finde grundig oplæring sted.

Vi tilbyder:

  • Fastansættelse på kontrakt
  • Ordnede overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
  • Tæt samarbejde med en fast konsulent
  • Team-/personalemøder
  • Supervision
  • Fokus på din trivsel i hverdagen

Der er opstart d. 29/04-2026 på Aarhus Universitetshospital, hvor hele oplæringsforløbet vil foregå.

Vi ansætter løbende, så skulle en af de ledige stillinger fange din interesse, søg da snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte en konsulent på 38381390 eller på medical@flair.dk.