Lagerkoordinator søges til YES-EU i Skive – opstart hurtigst muligt
Har du styr på detaljerne, brænder for god service og har interesse for reservedele? Vil du være med til at gøre en forskel i en virksomhed, der arbejder for en mere bæredygtig fremtid? Så er det måske dig, vi søger.
YES-EU Denmark A/S er i rivende udvikling, og vi søger en dedikeret lagerkoordinator til lageret i Skive. Du bliver en nøgleperson i logistikteamet og får en hverdag med både ansvar, variation og gode kolleger.
Om jobbet
Som lagerkoordinator hos YES-EU får du en alsidig rolle, hvor du både arbejder med lagerstyring, reservedele og kundeservice.
Du bliver en vigtig del af et mindre, men effektivt team, hvor alle hjælper hinanden, og hvor din indsats gør en tydelig forskel.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Modtagelse, registrering og udlevering af reservedele
- Bookinger af forsendelser
- Pluk og pak af ordrer til kunder og samarbejdspartnere
- Lagerstyring og optimering af lagerets indretning
- Daglig kontakt med kunder – både via telefon og fysisk fremmøde
- Samarbejde med indkøb, teknikere og logistikteamet
- Daglige håndtering af varer, hvor der i perioder kan forekomme tunge løft
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring med reservedele til køretøjer og lager/logistikarbejde
- Har styr på struktur, kan bevare overblikket og tage initiativ
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Er vant til at bruge IT-systemer – Business Central og har måske arbejdet med lagerstyring før
- Er serviceminded og trives i rollen som en vigtig kontaktperson for både kolleger og kunder
- Er en holdspiller, der bidrager til den gode stemning og fælles fremdrift
YES-EU tilbyder:
Hos YES-EU Denmark får du ikke bare et job – du bliver en del af en virksomhed med stærke værdier og en uformel kultur, hvor samarbejde, kvalitet og pålidelighed er i centrum. Du får mulighed for at præge din egen hverdag og være med i en virksomhed i vækst.
- En fuldtidsstilling med fast base i Skive
- Gode kolleger og en uhøjtidelig omgangstone
- En virksomhed i vækst, hvor du får muligheden for at udvikle dig
- Løn efter kvalifikationer og erfaring
Arbejdstid: Der er tale om en fast stilling på 37 timer.
Mandag til fredag fra kl. 07:00 - 15:00.
Opstart: Hurtigst muligt
Ansøgning:
Send din ansøgning samt dit CV hurtigst muligt, da vi indkalder til samtale løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Team Lead
Arzu Simsek på tlf: 38 38 11 12.
eller
HR & Staffing Consultant
Laura Risvig på tlf: 38 38 12 24
Vi ser frem til at modtage din ansøgning samt dit CV og ikke mindst til at byde dig velkommen hos YES-EU DENMARK.
Om YES-EU Denmark:
YES-EU er pionerer inden for bæredygtige energiløsninger. Med projekter som el-busser, ladestationer og powerbanks bidrager vi til den grønne omstilling i Norden og Europa. Vil du være med til at skabe en bæredygtig fremtid? Læs mere på https://yes-eu.com.