Logistikkoordinator / Speditørprofil til international IT-virksomhed i Søborg

Logistikkoordinator / Speditørprofil til international IT-virksomhed i Søborg

Er du struktureret, serviceminded og har flair for logistik og koordinering? Vi søger en medarbejder til et spændende vikariat hos en international IT-virksomhed i Søborg, hvor du bliver en vigtig del af den daglige håndtering af IT-udstyr og transportkoordinering.

Stillingen er et med hurtigst mulig opstart og forventet varighed på minimum 3 måneder med mulighed for forlængelse.

Om stillingen

Du bliver en del af en mindre dansk organisation med ca. 25 medarbejdere, som er en del af en større international virksomhed med aktiviteter i 20 lande og omkring 800 medarbejdere globalt.

Dine primære opgaver vil være at koordinere transport og logistik omkring IT-udstyr mellem kunder, fragtselskaber og virksomhedens klargøringscenter i Sverige. Du vil blandt andet arbejde med:

  • Koordinering med fragtselskaber som DSV, UPS m.fl.
  • Planlægning og opfølgning på afhentning og levering af IT-udstyr hos kunder
  • Håndtering af logistik- og toldrelaterede opgaver
  • Registrering og opfølgning i virksomhedens ERP-system (NS4)
  • Matching og koordinering af udstyr i samarbejde med klargøringscenteret i Växjö

Stillingen kræver ikke, at du er ekspert i Excel eller avancerede IT-systemer, da det meste håndteres i virksomhedens interne ERP-system.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med logistik, transport eller spedition
  • Arbejder struktureret og trives med koordinering
  • Har forståelse for fragt- og toldprocesser
  • Er administrativt stærk og god til at følge op
  • Taler og skriver dansk og engelsk på et godt niveau

Det er en fordel, hvis du tidligere har arbejdet som speditør eller med transportkoordination, men det vigtigste er, at du har interesse for logistik og lyst til at lære.

Praktisk information

  • Arbejdssted: Søborg
  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Varighed: Minimum 3 måneder med mulighed for forlængelse
  • Arbejdstid: 37 timer ugentligt
  • Fleksibel arbejdstid mellem kl. 08.00–17.00
  • Mulighed for 2 ugentlige hjemmearbejdsdage efter oplæring
  • Gratis parkering
  • Frokostordning med egenbetaling

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV hurtigst muligt, da vi afholder samtaler løbende.

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål