Nyligt Oprettet

Omsorgsmedhjælper afløsere søges til respiratorisk ordning i Herning

Om stillingen:

Der er tale om et arbejde, hvor du vil blive en vigtig del af hverdagen hos en mandlig borger der lever med en trachealkanyle, hvorfor han i forlængelse heraf har behov for døgndækkende respiratorisk overvågning.

Borgeren har foruden den respiratoriske behandling behov for hjælp til almindelige plejeopgaver eksempelvis personlig pleje, ernæring via PEG sonde, hjælp til forflytninger (med hjælpemidler) o.l.

Din arbejdsplads vil være på en midlertidig rehabiliteringsenhed i Herning, hvor borgeren er i et forløb, med henblik på senere flytning til et botilbud i Herning.

Vagterne:

Der er tale om afløserstillinger. I ferieperioder kan der være tale om vagter man kan planlægge lidt ud i tiden og ellers er det primært vagter med kortere varsel pga . sygdom o.lign.

Der er tale om 12 timers vagter, i både dag- og nattevagter i tidsrummet 08-20 og 20-08. Vær opmærksom på, at der altid er tale om vågne vagter.

Vi søger dig, der:

  • Er ufaglært omsorgsmedhjælper med flair for omsorg og pleje
  • Er frisk på en udfordrende hverdag, hvor din borgers trivsel er i centrum
  • Er motiveret af at gøre en forskel
  • Er fleksibel, mødestabil og en teamplayer

Om du har erfaring med plejeopgaver samt respiratorisk overvågning, er ikke afgørende, idet der vil finde grundig oplæring sted.

Vi tilbyder:

  • Vikarkontrakt
  • Ordnede overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår
  • Tæt samarbejde med en fast konsulent
  • Supervision
  • Fokus på din trivsel i hverdagen

Vi ansætter løbende, så skulle en af de ledige stillinger fange din interesse, søg da snarest.

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte en konsulent på 38381390 eller på medical@flair.dk.

Vi er klar til at besvare dine spørgsmål